Organisationerne
Filantrop er stolt af at kunne tilbyde vores kunder, at de igennem et køb på Filantrop.dk støtter nogle af de største klimaorganisationer i Danmark. Filantrop er nemlig udelukkende sat i verden for, at gøre det nemmere for den enkelte, at mindste deres aftryk her på jorden. Så ikke nok med, at plakaten er bæredygtig, så bidrager den også til, at de som er allerbedst til at arbejde for klimaet – kan blive ved med dette.
Aftalerne mellem Filantrop og organisationerne er IKKE et samarbejde. Det er i sin enkelthed donationer og Filantrop får intet tilbage for de penge vores kunder vælger at donere. Det er udelukkende sat således op, for at give organisationerne mulighed for at fortsætte deres gode og vigtige arbejde rundt omkring i verden. Donationerne overføres månedligt som et samlet beløb til hver enkelte organisation.
Du kan læse mere om de tre udvalgte organisationer her:
Plastic Change
Miljøorganisationen Plastic Change, kan tage en stor del af æren for at plastikforurening og forbruget af engangsplastik er kommet så højt op på dagsordenen i Danmark og globalt. Plastic Change søsatte tidligt en række videnskabelige ekspeditioner på Atlanterhavet og Stillehavet for at dokumentere og synliggøre problemets omfang ligesom organisationen var initiativtager til Projekt Roskilde Fjord. Organisationen har siden formået at dele historierne med danskerne, som i den grad har taget budskabet om plastikforurening til sig. De arbejder for en verden uden plastikforurening og de forfølger denne mission ved at fokusere på løsninger, der reducerer plastikproduktion og – forbrug til gavn for både miljø, klima og sundhed.
Læs mere om Plastic Change her: www.plasticchange.dk

VerdensSkove
Verdens Skove kæmper for en verden med en skovnatur, som er rig på dyr og planter. Deres arbejde med skovbevarelse af urørte skovområder i Latinamerika, Afrika og Danmark sikrer plads til biodiversitet og redder mange arter, som er truet af udryddelse, samtidig med at skovene også hjælper os i klimakampen. Med dit bidrag kan Verdens Skove sammen med de folk, som er afhængige af skoven, arbejde for at sikre, at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt, miljømæssigt og økonomisk ansvarligt til gavn og glæde for livet på jorden.
Læs mere om Verdens Skove her: www.verdensskove.dk

GreenPeace DK
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i mere end 50 år arbejdet for at beskytte vores enestående planet. Greenpeace accepterer ikke donation fra erhvervslivet eller regeringer nogen steder i verden, således at de er miljøets 100% uafhængige stemme. Greenpeace arbejder med at kortlægge trusler mod vores miljø, fremhæve løsninger, drive uvildig forskning, påvirke politiske beslutningstagere og lave aktioner for at gå fra ord til handling for at beskytte miljøet.
Læs mere om Green Peace DK her: www.greenpeace.org
